[Vers: Emil Ekelund]
Krystalgla**et funkler (klokkeklart)
Druen slynges
Juu'en tændes
Paraen tælles (ja)
Og din dame laves i det tilstående lokale (det kan ikke være anderledes)
Den unge prinsgemal af Nørrebro tilser livets byggeplads
I gennem en mat sort versace antikbrille med dertilhørende tandsmykke af det pureste ædelmetal i morderne omtale grills (mest bestemt, mest bestemt)
Der leves og hallucineres på hostesaft i papkrus (hørt, hørt)
Spillet anskueliggøres og brækkes fuldkommen fladt ned til essensen af hvad der i virkeligheden er godt (ja det godt)
Den-den pur-unge skunkbaron (hvem?), Benny Jamz, ligger og gør sig til på chaiselongen med nogle fornuftige repræsentanter af det modsatte køn (wow)
Der feterer hertugen med lidt af det rigtige, meget af det gode, så at sige (bevares)
Han tilføjer samtalen et hurtigt "f** Illuminati" (nådada) Inden han puffer lifligt videre på de forbudte krydderier fra Jamaicas land (ja)
Det er, hvad det er, og det gør, hvad det gør
Spørgsmålet forbliver til stadighed det samme:
Kan en ung hertug leve? (ja, ja, hørt, hørt, hørt, smukt, smukt, smukt, dejlig tale, dejlig, dejlig tale)