Du kom med alt det der var dig
Og sprængte hver en spærret vej
Og hvilket forår blev det
Det år da alt blev alt blev stærkt og klart
Og vild og fyldt med tøbrudsfart
Og alt ting råbte "lev det"
Og blomster åbned' sig og så
At nu blev himlen stor og blå
Og stunden født til glæde
Din næve var så varm og god
Og du blev smuk og fuld af mod
Så smuk jeg måtte græde
Hvor herre selv bød ind til fest
Og kyssed' hver benovet gæst
I kærlighedens sale
Med øjne undrende og blå
Vi bare så og så og så
Og slugte livets tale
At livet det er livet værd
På trods af tvivl og stort besvær
På trods af det smerter
Og kærligheden er og bli'r
Og hvad end hele verden siger
Så har den vore hjerter
Så har den vore hjerter