Der er noget i luften, jeg ved ikke hvad
Som forår, skønt skoven har mistet hvert blad
Der er noget i luften, som rosernes duften
Som fuglenes fryd
Skønt rosen er falmet, og fuglen er draget mod syd
Der er noget i luften, som gør mig så glad
Som frisker mit hjerte i ungdommens bad
Der er noget herinde, et strålende minde
Med kerter og sang
Som julen derhjemme, derhjemme hoes moder engang
Der et noget i luften, et barndommens bud
Som lyser imod mig som stjernen fra Gud
Som leder mig stille til frelseren lille
Med barndommens fryd
Skønt barndommen flygted som fuglen, der rejste mod syd
O, kom til os alle, du højtidens drot
Om lokken er gylden, om hårer er gråt
Udbred dine hænder, mens lysene brænder
Og skænk os din fred
Thi evig, ja evig er glæden, når du følger med
Tekst: Wilhelm Gregersen (1913)