Med syn for sag han går til skovs, såret blev han ej
Klinger fem af stål gav hug, kraft i jern berøvet var
Ventede ej at tågen blev en frænde
Vidste ej en sådan ting kunne hænde
Thulens ord fik ny betydning
Det gamle folk ej levende var
En kraft han mærker ved elvens bred
Stammer ni står i kreds blandte høje
Træer tætte vokser til for hans blik
I midten står han nu fanget
Ventede ej at skoven blev en fjende
Vidste ej en sådan ting kunne hænde
Med tanke på sin æt han traekker stål
Tåge vælder frem af høj, skygger bryder ud af træ
Stammer ni nu står som skygger
Det gamle sprog når atter øren
"Dalens sti fandt dine øjne, du kom fra fremmed havn
Glemmes skal lysets løgne, vandrer sig os dit navn"
Sit navn han gav til tågens folk og svor en ed I blod
Smed knivens blad i skovens muld
Og trak op et sværd
Ventede ej at tågen blev en frænde
Vidste ej en sådan ting kunne hænde
Thulens ord fik ny betydning
Det gamle folk var nu hans æt