"Himmel! o hvad seer jeg?" -- skreg en Stjernekiger dødningbleg -- "Et Bæst, et Monstrum af en Grib et fælt Uhyre af Drage, ligt et snablet Orlogsskib, vil sluge Maanen, og siden kanske løs paa Solen styre." Det sagt, af Rædsel nær ved Daanen, den Kiger kaster Teleskopen væk. En Anden, om ei mere lærd paa Tal, dog mindre gal og piint af Skræk, kun Gla**et tog af Teleskopen. En Myg fløj ud deraf -- en liden Myg . . Klart straalte Maanen ifra Skyens Ryg. Den Astronom blev noget kopen. Moral. Hvad Monstrum monne de skarpsynte Tre i myguskyldigt Flyveblad ei see? Og Folk der gives jo, som høre i skyldløst Maihurra meer Støi end den, som hine Gribbe fra Kordilleras med Vingen gjøre, naar Alper de slaae ned og Skyerne oprøre. Kort Intet er saa skyldløst eller lidet, at oprørt Hjerne ei kan see Uhyre i det.