Published
0 129 0
Velkommen hid! -- Ak, at det Ord er et Farvel fra Norge! Men, Drot, en Kjærlighed som vor naaer og til Mælarns Borge. I Bøn, o Konge, for dit Held, den stiger over Sjø og Fjeld. Om Folket klager: Drot, Farvel, -- Du sk**es ei fra Norge. Derover vaager jo din Sjel saa trofast som en Stjerne. Og Straalen fra dit Øie vel vi øine fra det Fjerne. Men har Du følt, at bedst det er, at være den, man elsker, nær, da kom igjen du Konge kjær! Vi see dig jo saa gjerne. Til da dig vogte Himmelen! Naar Egen atter skyder, en Borgerkrands til dig igjen dit Folk med Længsel bryder. Da lytte vi paa Vormens Strand, og speide i det dybe Vand, som nu, o elskte Carl Johan, bort med dit Billed flyder.