Henrik Wergeland - Medecinerens troesbekjendelse lyrics

Vil du være fro og fri, bliv en Medeciner! Ingen mørk Theologi da din Hjerne piner. I Naturens Barm du kan dig fortrolig hvile, fryde dig ved din Forstand uden at fortvivle. Hvo, som i Naturen ei saae sig Himlen viste, han er paa den slagne Vei til en Daarekiste. Kanskee til en Kirke med sig forvilder Manden. Der det fule Vanvid veed bruges lidt Forstanden. Blomsten groer paa skjulte Bred. Ingen vil den kjende. Men en Medeciner veed, den er Stjernens Frænde. Han forstaaer dens Mening kun. Han et Navn den giver. Dens Myster paa tause Mund i sin Sjel han skriver. Over Eng gaaer Præstekrop. Græssets Død det volder. Medecineren ta'er op disse Guds Hærolder. Mens i en Nedbøjets Sjel kold Juristen skjærer, Døden kun med sin Skalpel hiin anatomerer. Han ei ene med sin Kniv Døden gjennemborer, men Gud-Skabers Tankers Liv kjæk han eftersporer; seer i Gravens mørke Dyb Himmelen nedsjunken, finder i det usle Kryb klare Guddomsfunken. Er det sært, at med slig Tro ærlig Medeciner har i Liv og Død meer Ro end en dum Selvpiner? at han elske Livet tør? elske Livets Glæder? Han, som løftet har dets Slør er dets fro Tilbeder.