: : Til Bengalen : : stod min Ungdoms Hu. Paradisets Sommer jo i fulde Blommer : : staaer om Ganges : : prangende endnu. : : Havet ruller : : over Perler der. Luften Vellugt hvifter. Efter gamle Skrifter : : straaler Landet : : af Demanters Skjær. : : Paa en engelsk : : Indiefa'r didhen! Gjerne sleed jeg ilde blot Captainen vilde : : af mig sætte : : paa Cap Comorin. : : Som ved Stjerners : : Lys paa fremmed Hav, til Golconda styrer muntre Eventyrer : : ved Demanters : : Skin sin Vandringsstav. : : Der som hjemme : : strax jeg være vil: fylde mine Lommer med Aladdins Blommer, : : og mit Øre : : med Sylfiders Spil. : : Saa jeg tænkte : : i et fattigt Land, saae i mørken Bølge, vilde Vinden følge: : : den, som blæste : : henmod Hindostan. : : Men den samme : : Vind, som Sukket bar, ogsaa uden dette lader Seilet lette : : fra Britannien : : paa min Indiefa'r. -- : : Saa paa Stranden : : var min Tanke liig Piletræ, der over Dammens dovne Vover : : maa forgjeves : : evigt strække sig. -- : : Da en Qvinde : : viste sig -- hvor smuk! -- Om hun kom fra Vandet, Luften eller Landet : : veed jeg ikke : : ; -- kanskee fra mit Suk? : : "Staaer din Tanke" : : -- sang hun -- "unge Mand! ud i vide Verden: viid, din Kraft da er den : : Indiefarer : : som dig føre kan!" : : "Frihed er dit : : Seil, du Ungersvend! Naar du det kan heise, da lyksalig Reise : : til Bengalen : : og Brasilien!" : : "Men du, Yngling, : : selv det vinde maa; ja du selv maa spinde hver en Traad og Tvinde : : til det Bramseil : : i din stolte Raa." : : "Jeg vil lære : : dig den Kunst, min Ven, som dig aabner Verden. Kunsten -- nu! det er den: : : Gjør dig nyttig : : for Enhver og Den. : : "Men Bengalen : : har nu sin Fakir, og Brasilien flere Munke ei kan bære, : : derfor er det : : bedst du Doctor bli'er." : : "Verden bugner : : af unyttigt Gods: slemme Advocater, voldsomme Soldater : : alle Steder : : findes som hos os." : : "Men en Doctors : : frie Kunst ham gjør overalt velkommen; midti Hedendommen : : sit Paulun han : : frit udspile tør." -- : : Da jeg skulde : : nu see Pigen an, som saa nemt mig lærte faae hvad jeg begjærte, : : ja den nemme : : Vei til Hindostan: : : Ak! da var det : : jo min egen Brud. Da jeg hende favned, Indien ei jeg savned. : : Al dets Rigdom : : straalte hun jo ud. : : Ei har Indien : : sligt Demantklenod som min Elsktes Øje. Persiens Rosenhøje : : ligne ikke : : hendes Kinders Blod. : : Ei den Ynde : : have Indiens Feer, som de søde Drømme, der i Øjet svømme, : : naar henover : : Havets Speil hun seer. : : Indiens Perler : : ere graae imod hendes Stjernepande, hvor i Bad sig blande : : Engles Tanker : : med en Evas Blod. : : Hun skal være : : da mit Hindostan. Did min frie Viden bringer mig med Tiden. : : Skaal for Kunsten : : som saa meget kan!