Henrik Wergeland - Den graa kappe lyrics

Spørg ei om Alenmaal ved hvad der er isandhed godt, Det er en Skik ifra den Stad hvor Tommeltot er Drot. Maal Storhed ud med Bjerg paa Bjerg, du Langbein Rise svær! Maal den med Fluebeen, du Dverg! I komme lige nær. Beundr ei Tempeldom'en, hvis du Soppen gaaer forbi! Et Glas gjør den til Münsterspids med kjække Søiler i. Træd Øieblikket ikke med Methusalems Foragt! Det Æg har dig en Evighed i Muldens Varme lagt. Som Baand kan maales op et Qvad: to Alen eller ti; men være i en enkelt Rad umaalbart meer Geni. Et Smiil -- hvor flyver let den Sky henover Kindens Gry . . . Et Træk -- og Verden flux forstod Napoleon deri var. Men Nicolai i Pomp og Blod er kun en -- ja -- en Czar. Hiin var meer stor, (thi mere fri) i Lænker paa sit Skjær, end Denne naar han flyver i sin Ørken med sin Hær. Knapt stort som Frivils Vingepar din Elsklings Øie er. Dog seer du der en Himmel klar, og Engle svømme der. Hvad er da Smaat, og hvad er Stort? Se, Roma stirred vel paa Scipionens Æreport, men Cato paa hans Sjel! Træng ind! tag fat Bedrivten! split dens Straaler, at du seer med Aand om noget Aandigt midt i den dens Hjerte er! Lad Sjelen møde Sjel! Maaskee blier Pyramiden lav, imens du Straaletind faaer see af en af Engle hvalt Tropæ paa skjult og trampet Grav. Et Ord er stort, naar det er sandt, om qvalt og slængt i Veir. En Daad er stor, om den ei vandt, naar Aand kun i dens Indre brandt, der værdig var til Seir. Et Smiil kan tee Cheruben: Som en gyldenlænket Ørn, Den Høie svæver deri om imellem Jordens Børn. Et Ord -- og Manden staaer der heel. En pragtløs Handling -- og maaskee en straalomkrandset Sjel opdages i en Krog. -- Weltzin, din Vaabenkappe graa mig rinder brat ihu. Et usselt Plag? Velan! vel saa! Men fremfor Himlens eget Blaa og Skarlatin med Stjerner paa -- saa adlet det har Du. Med Fjeldets Let, med Matrands Røg din Kappe farget var. Før ligeglad den Let du strøg du Lænker for den bar. Et frit og ærligt Ord den Graa med Straaler overgjød. Weltzin, som Kappen du har paa saa simpel var din Daad; dog saae en Storhed jeg, som Faae forstaae, en Aand som der frembrød. Et ærligt Ord? Og det var Alt? Nu vel, ja det var Alt! Gjør du det efter, som forstaaer at skifte Sind som Farve naar det bare bli'er befalt! De Maalere, som krybe paa det Stores Ydre om, langbente Kingler lige, som en Verdensreise gjøre om den høie Tempeldom -- de Maalere, som dømme Alt kun efter Glands og Klang, De fatte ikke, at din Pjalt fik ved de Ord, som du har talt, med Norges Banner Rang. Det flammer rødt. Den Kappe graa er Røgen derudaf. I den skal Norges Kriger gaae, i den, som Lyn fra Skyen, slaae, og den til Æresdække faae omsider i sin Grav. Siful.