Henrik Ibsen - I Høsten lyrics

Sommerens Sangere Skoven forlade; – Hvor deres Kvæde fra Grenene klang, Toner alt Høstvindens sukkende Sang Veemodsfuldt gjennem de gulnende Blade. 5 Her, hvor det blomstrende Tæppe saa rigt Smykked de duftende, lysgrønne Enge, Bæver i visnede Straa, som fra Strenge, Sommerens Afsked, – et klagende Digt! Lillie! hvi lod du din bøiede Stængel 10 Bladløs tilbage, – hvor flygted du hen? O, du vil komme til Vaaren igjen, Følgende Sommerens venlige Engel! – Rose, med Glædens sødttonende Sprog Hviskende gjennem dit Bæger saa f*ge, 15 Tornefuldt stander dit Minde tilbage, – Saarende, – Ak, – men jeg elsker dig dog! – Manget et Frø fra den vaarlige Have Saa vi jo modnende vorde til Frugt; – O, men saamangenen Plan ligger smukt 20 Dækket af knuste Forhaabningers Grave. Sommer! fortidlig mod Syden du fløi, – Snarlig var Haabets Tilværelse omme, – Ak, og den Sørgende har ei en Blomme Fromt til at smykke den hellige Høi! – 25 Jo, mellem Gravene stander tilbage Endnu en Blomst i sin f*greste Pragt, – Den har ei Høstvinden Døden end bragt, – O, hvi skal Hjertet da længere klage! – – Mindet den hedder, – see, end den formaaer 30 Haabet af stivnende Slummer at vække, – Bind den til Krandse om Fortidens Dække, Trøstende vil den forgjætte en Vaar! –