De sad der, de to, i så lunt et hus Ved høst og i vinterdage Så brændte huset. Alt ligger i grus De to får i asken rage For nede i den er et smykke gemt, -- Et smykke, som aldrig kan brænde Og leder de trofast, hænder det nemt At det findes af ham eller hende Men finder de end, de brandlidte to Det dyre, ildfaste smykke, -- Aldrig hun finder sin brændte tro Han aldrig sin brændte lykke