[Vers 1] Jeg kan huske, jeg tænker, nu skal det ikke være som før Jeg vælter ned af trappen, jeg tramper for at overdøve gråden bagved døren Med en sportstaske der har mit liv I maven Der trasker jeg de sidste skridt, stiv og pissed, ud I regnen og ned af gaden Og jeg ved ikke hvordan, har et svagt glimt af hvorfor Men jeg har verden liggende for mine fødder, men mærker kun de våde sokker Selvføli' sku hun være smukkere end nogensinde lige I dag Mine knogler asker I mig, da jeg ser navneskiltet fra parret på anden sal Og jeg kan mærke, du har boet I hullet I min mave Mit overlevelsesinstinkt gi'r genlyd, fornuften stikker mig flade Jeg ser nogen mennesker I smoggen og kender jo nok en af dem Men tar' mig selv I at råbe endeløst ud I natten Det som om at sidde til fest med et par af dine bekendte Og ikk' ha' lyst til at deltage men samtidig være bange for de synes du arrogant Hvor du tænker, hvor langt skal jeg gå for et godt råd? Og du opdager det er cirka dobbelt så langt som du skal for gratis coke [Omkvæd] Der er lunken kaffe på kanden – dr. Phil på sendefladen Engangsskraber I tasken – jeg tænder smøgen på kogepladen Flasker og ubrugte kondomer på bordet, der håner mig imens Jeg drikker mig ned, for at komme oven på igen [Vers 2] Jeg pimper en romantiseret frihed til den betaler for torturen Og bilder mig selv ind, der kommer noget kreativt ud af den her druktur Men med en sylespids naivitet jeg aldrig har ladet I stikket for noget Vil jeg vandre kviksandet gult og blåt med en snor om månen Dedikeret, uden at kigge tilbage Kan ikk' høre forskel på regndråberne på hætten og pladestøjen på mp3′en Tilfældig fest, tilfældig mig, med en promille jeg ikk' kan tælle til Har jeg samvittigheden på genopkald for der er intet signal I helvede Og nu jeg reduceret til bartenders mareridt Bekræftelsesafhængig, røde øjne der føder løgne, på vrangsidens kødmarked Hvor du tænker, hvor langt skal jeg gå for et godt råd? Og du opdager det er cirka dobbelt så langt som du skal for gratis coke [Omkvæd X2]