[Vers 1: Pede B] Jeg får ik' det gale ben ud af min seng Jeg vågner udenfor min seng blandt gla**kår og nullermænd Ka' ik' huske hvor'n jeg kom hjem Men et par sære tanker Gør at mit hjerte banker til det' ved at sprænge mit hjertekammer Har jeg efterhånden svigtet menneskerollen Der' misbrug I min familie, jeg sværgede jeg ik' ville ende sådan Er jeg værdig til den verden eller dumpede jeg testen Og skal jeg bare stemple ud ved at gi' Lucifer underskriften Ka' se doktoren pege og sige “den stakkels mand” Døde af at jage det han troede var slaraffenland Det' en kemisk ubalance sammen med abstinenser Men det' nok til at jeg I dag ik' kan se andre mennesker Siger til mig selv det' angsten der spiller bold Men min pande er varm og mit gulv er pisse koldt En stemme siger ? eller dommedag Burde jeg stop' og hold op med at gi' kroppen slag Ingen kontakt med nogen For det' farezonen Banker stolen mod døren og prøver at bevare roen Så længe jeg har mit fort så kan de bare komme Men så ringer telefonen fra min jakkelomme [Omkvæd: Bai-D og “Pede B”] Kom nu for helvede Saml din telefon op “Hallo?” Hallo homie Jeg er ved at få en blodprop “Lad os snak' senere” La' nu f**ing være at læg' på Alt ved min lejlighed siger til mig jeg skal væk nu “Jeg har det modsat, I dag er det mig mod alle de andre Mit eget kammer, min anker når min verden den ramler” Hold nu din kæft, jeg skal ik' være alene I dag Tanken om en aften giver hjertebanken og hedeslag [Vers 2: Bai-D] På vejs blænder solen mine øjne gennem persienner Støjen fra gaden larmen som støjen fra bunden af flaskerne på bordet Underboens bankende beat fremtvinger minder Famler mellem flaskerne efter livseliksir I håbet om skammen forsvinder Trang til liv omkring mig, smerten I min lever Føles fængslende, forfærdet ved tanken om det ene udebliver Griber min telefon, desperat fyldt med iver Og håber bare på at Pede er klar når jeg ringer til ham For det eneste jeg ik' har brug for lige nu er at sidde her alene Sprutten pumper I blodet på mig, fortrydelse er for sent Og p.t. føles min bedste ven - mig selv - som eksem For det kløer I neglene på mig, tabermentaliteten er ekstrem For jeg har f**ing brug for selskab I dag Væggene I min lejlighed ånder, mit TV hvisker til mig jeg har bedst af at kradse af Uoverskueligheden danser rundt ude I køkkenet Lykken har manifesteret sig selv I lysekronen Jeg har fået frygten [Omkvæd] [Vers 3]