Anders Schumann - Starf**Mig lyrics

Published

0 136 0

Anders Schumann - Starf**Mig lyrics

[Vers 1] Hvad er det dine læber hvisker? Jeg synes unægtelig at jeg hørte ordet elsker Okay, så længe at vi er ærlige Skal du vide at jeg virkelig gerne ville ha set dig som noget særligt Men jeg ka' ikk' huske sidste gang jeg havde en sommer Hvor jeg spenderede hver vågen time som en drømmer Men det stod tydeligt for mig, da min mor sagde At jeg ikke skulle græde for hende, hvis hun endte sine dage Så jeg' promiskuøs for at finde Min film noir femme, der kan gi' mig ro i sindet Og jeg leder de forkerte steder, hvor det' svært at komme ind Tænker desperat, "mon du kunne være hende?" For jeg kan først gribe chancer, når de forsvinder Midt i min svaghed for elegante kvinder De pludseligt begyndt og se mig som en vinder For jeg kan uden problem smide 40 klik på din finger Så jeg gør det helt kort som en trimmer Ja du' en løgner, du' en p**y, for du spinder Guldtråden sidder perfekt, så de kan se dig Men man møder ikk' sit livs kærlighed på diskoteker [Omkvæd] Alt du kan, er at star f** mig Jeg kan ikk' gøre noget for dig Men i nat kan vi bilde os ind, at vi er noget specielt [Vers 2] Jeg dagdrømmer om at dø i en sort Audi For at se hvor mange der fælder tårer uden at det er f*gligt Jeg sort, hvid og langt fra farverig Og det siges at melankolien den er arvelig Så jeg tvivler ikk' på jeg har det i mig Men er jeg mer' i deres øjne end bare syv cifre? For Romeo skal dø og du alt, for at gifte mig Men jeg er videre som når tiderne skifter For jeg har svært ved at binde mig Medmindre at dit hovedgærde det har tremmer Og jeg har lovet Nancy at det vil ændres Så slentrer rundt blandt folk, der vil ha' noget fra mig For vi' æstetiske, men vi mangler rammer Så jeg tænker dollar tegn som Ausamah Jeg som London i 40'er, for byen brænder Jeg får alt jeg be'r om, men jeg stammer [Omkvæd] [Vers 3] Jeg har mødt min del kvinder med gode hjerter Og gjort de fleste kede af at de har været nær mig Men jeg kan ikk' leve uden, så alting klapper som håndflader på busruden Og det så sparsommeligt med råd, men hvis jeg nogensinde skulle prøve at gi dig noget Så ville det blive, tag med mig på hotellet Så vi kan få fascinationen til at gælde