(Danser så stille
I salenes tom
Nikker imod glas)
Udenfor gror plantagen
Stammernes sagte hvisken
Krystallernes kant
Og tiden er sprød
En due med dunkende hjerte
Når der standses og lyttes
Til planternes drømme derude
Der lister ind under sømmen
Og stoffets knitren mod gulvet