For et eller andet sted skal det jo begynde
For Batman begyndte det som barn på bunden af brønden
Og det første lys du ser, skinner resten af din tid
Jeg vil altid lide af ordsmedsvanvid
Det handler ikke om at være V.I.P
Og stå på Wikipedia under “Vigtigper”, må jeg være fri?
Ja, jeg må jeg - klap din hypehest
Jeg ‘dobbelt VIP - det står for Work In Progress
Jeg holder af virkeligheden
I en branche hvor det er en dødssynd at virke beskeden
I en genre fuld af blærelinier
Der som regel virker modsat på mig og gi'r mig herregriner
Jeg tripper ikk' over takster på to øre pr. stream
De her tekster kræver kun to ører så det' fint
For reaktionen når jeg åbner tasken med rim:
åben mund og rynket pande lissom masken i “Scream”
Det her det er bomben som Kurt Westergaards tegning
Alt jeg si'r er sandt og hvis det ikke er, er det en mesters fordrejning
Det er ik' mig der blevet for gammel
Det ‘dem der er blevet for corny
Jeg gør det orn'ligt, og så lige ti procent oveni
Om jeg stadig har det? Dumt spørgsmål!
På skiven er jeg skarp som en Zwilling i børstet stål
Eller en Raadvad, hvad har du røget
Som om at jeg ville skære dig en skodplade
Du ka' gi' din midtfinger et lift og holde den stift
Men mit flow betaler fedtafgift, dit sh** er en voksenble som du sku' skifte
Vil ikke svine eller sammenligne, det ‘kunst, ikke sport
Det ‘bare min holdning at det her det holder for hårdt
Det si'r jeg uden skam, uden at stamme eller skele
Og det en holdning som jeg ka' kun håbe I alle vil dele
For ved du ikk' hvem f** er jeg er?
Det ved jeg heller ikk' selv, det er eftersøgningen du bevidner her