Det hele kører i ring
Det flytter ingenting
Igen, igen, igen, igen, igen
Det hele køre i ring
Det flytter ingenting(yeah, yeah, yeah)
Min mor er vokset op i en ejemdom i Ballerups Stationsby
Flowerpower tiden, længe før generation Y
Mormor og morfar var teenage forældre
Men manglede aldrig noget, var de flittigste mennesker
Og Ballerup var samligspunkt, for familier med unger
Der løb og legede med smilehuller og beskidte bukser
Danske børn kombineret med en ma**e af dem
Der kom fra Jokuslavien, Pakistan og Italien
Min mor var ret lille da hendes storesøster fik
Kysset lidt med en Nord-italiener der besøgte tit
De fandt sammen og det føltes fedt, næsten lykkeligt
Du ved, julelys i øjnene og sød musik
De fik et barn, måske lidt tidligt vil nogen mene
Men alder er vel kun et tal i det store hele
Flyttede til Baltorpvej for at kunne bo og dele
En fremtid sammen, hånd i hånd ned af brostenene
(Omkvæd x2)
Tilbage til start, det hele kører i ring
Du tror vi er oppe i fart, vi flytter ingenting
Klar parat, så forsøger vi igen, igen, igen, igen, igen
(2.Vers)
Sødeste elskling, verden kører i selvsving
Tror at alt det ændrer sig af ønsketænkning
For vi er på dybt vand, det en søsætning
Det hårdt at komme op, ligesom MØs flætning
Min onkel har altid lignet en Italiener boss
Med mørk hud og muskler, så det gjorde mine fætre os
Den ældste af dem han blev født i 1967
Mens min onkel målte op til huse på en byggeplads
Der er dumme mennesker over alt, også i den lille by
De kaldte dem spaghetti og råbte af dem i vildens sky
Mødtes af vreden, når folk spøtted på gaden
Hvor der før var harmoni var nu afløst af balade
En ting er mennesker, der skælder og smælder
Men gradvist ku min onkel ikke få arbejde længere
Det virkede næsten halvtrippet
Hvordan de gik fra glansbilled
Til et slap i ansigtet
(Omkvæd x2)
Tilbage til start, det hele kører i ring
Du tror vi er oppe i fart, vi flytter ingenting
Klar parat, så forsøger vi igen, igen, igen, igen, igen
(3.Vers)
Min familie var ik' tudemarier
De står stolt uanset hvad idioterne siger
Men det skræmmende at se, hvilket trusler det giver
Når man mixer en lille smule kultur og værdier
For efter et par år i landet gav min onkel pludselig op
Træt af at blive behandlet som om han ikke kunne nok
Anden rangs på grund af landegrans
Så han valgte igen, at flytte og tage familien tilbage til Italien
Se, jeg skammer mig en smule på mit lands vegne
Når jeg ser hvordan mit land det behandler sine egne
Ja, jeg sagde sine egne, han havde et hjem her
Og hvis vi bliver ved med at dele op i farver når vi ingen vegne
Rød og hvid er ligesom toast med marmelade
Træt af den samme vrede når det kommer til fremmedhad
Som om der kommet et hak i den gamle plade
Alt kører i ring hvor vi burde se fremad