Du ved at jeg
Har det bedst
Ved at falde og føle mig fri
Det er det smukke ved at styrtdykke
Jeg ved du lever bedst ved at acceptere
At som dagene går så kommer dagen nærmere der
Hvor det for tidligt at skulle hoppe ud i atmosfæren
Og sove trygt som om der intet andet laves der
Jeg ser vi formes i alt for sent en alder
For ubevidste om alle hjertets tale gaver
Og det at åbne munden stopper selv de værste smerter
Jeg beder for fred jeg beder for
Du i det mindste selv kan mærke dig
Lev langsomt og dø hvor end
Lev langsomt og dø hvor end
For den der ved hvem han er
Og hvad han vil have
Lader mindre gå ham på
Lader mindre gå ham på
Du ved at jeg
Har det bedst
Ved at falde og føle mig fri
Det er det smukke ved at styrtdykke
Hvad er det du frygter så meget
Næsten det hele
Den der ved hvem han er
Den der ved hvad han vil
Lader mindre gå ham på
Lader mindre gå ham på
Forfulgt af døden fra det første skridt
Vi s*utter fred ved det sidste
Husk og skriv at jeg forsøgt at leve på min kiste
Og lad så mit eksempel blive beviset
På at alle kan beriges til at vinde sin krise
Og vi stadig i live lad os lyve for os selv
Det er den hurtigste form for lykke
Det er det smukke ved at styrtdykke
For du ikke i live til at lande
Du når kun at fortryde ikke andet
Accepter at selv hvis du lever langsomt træder varsomt
Har skæbnen ingen bremser
Så gør med den du vil
Men hvad er det som du frygter så meget
Kunsten at leve
Må være meningen med det hele
At forsøge at gøre andet
Er som ikke at være tilstede
Men hvem er jeg til at spille den hellige
Fordi når dagen kommer kan selv ikke jeg
Nægte og medvirke
Hvorfor løbe fra noget du ikke kan løbe fra
Tag det med du kan herfra
Det må kunsten i at leve
Det må være det smukke ved det hele så