For du kaldte
Da du mangled' mig mest
Du kaldte da det var alt for sent
For altid - er du den jeg aldrig glemmer
Ingen her forstår
Hvor ensom jeg er nu
Måske om tusind år
Når savner er brændt ud
Uden at mangle dig må hjertet slå igen
Tændte en ild i mig, og slukkede den igen
For du kaldte
Da du mangled' mig mest
Du kaldte da det var alt for sent
For altid - er du den jeg aldrig glemmer
Jeg glemmer dig aldrig
Jeg glemmer dig aldrig
Hvem heler dine sår
Der hvor du er nu
Mens timer blir' til år
Jeg gjorde det hvis jeg ku'
Men det så mørkt i nat
Og mørket gør mig bange
Jeg drømte jeg holdt fast
For aller sidste gang
For du kaldte
Da du mangled' mig mest
Du kaldte da det var alt for sent
For altid - er du den jeg aldrig glemmer
Jeg glemmer dig aldrig
Jeg glemmer dig aldrig
Jeg glemmer dig aldrig
Aldrig, aldrig, aldrig, aldrig aldrig, aldrig
Jeg glemmer dig aldrig, aldrig, aldrig
Jeg glemmer dig aldrig, aldrig, aldrig
Ja du kaldte, da du mangled' mig mest
Du kaldte, da det var alt for sent
For altid - er du den jeg aldrig glemmer
Ja du kaldte, da du mangled' mig mest
Du kaldte, da det var alt for sent
For altid - er du den jeg aldrig glemmer