[Første Vers]
Og vi vågner med lette sind og tunge hoveder
Og du rider mig ind bag glemstens duggede ruder
Og vi fletter sammen, til vi kommer sammen
Og vi går sammen, til vi knækker sammen
Og du halder ikke på dystopiens krykker
Du siger vi gør det sammen hvis noget skal slås i stykker
Ikke mindst dig selv, og hindanden
Ikke mindst dig selv, og hindanden
[Omkvæd]
De her gulve gir' sig ik' for nogen
Men vi tramper rundt indtil vi mindster troen
De her gulve gir' sig ik' for nogen
X2
[Andet Vers]
Nu har du taget min hånd og min spildtid berøvet
Du kan ende det på sekundet, jeg kan brøste mig af at jeg prøvede
Og når vi har snavet resten i gulvet med et smil , og du siger "husk på når du siger jeg er f**ed up, at det måske..."
Og når profetien gør alvor af truslerne, tro mig jeg flytter med
Samler dig op og får noget af stykkerne, Lyv for mig
Bare du gør det mens jeg lytter, ingen luftbårne håb for morgnen hvor de her gulve endelig gir' sig
[Omkvæd]
[Tredje Vers]
Og jeg er sådan der, fordi jeg aldrig har troet jeg skulle være her så længe
Og jeg ligger sådan der, fordi jeg har opdaget hvordan alt omkring mig bare sker
Og jeg kun spurask formår at f*gne det og vende det og kigge på det, smage på det, og mærke en form for kontrol. Ligesom jer
Da i vendte hver en brik og langsomt forstod spillereglerne, og ikke mindst at omgå dem
Og jeg siger sådan der, fordi jeg ubevidst har bokset mig op i et hjørne, hvor noget jeg har læst, og noget jeg tror, og noget jeg har opfundet, prøver at arbejde sammen
Og jeg ved i sidder og græder, for jeg vil ha' i skal syntes det' okay
Og jeg skjuler at jeg græder, for jeg vil ha' i skal syntes jeg er den sejeste. Og jeg tror næsten på det
Og jeg virker ligeglad, fordi at jeg vil ha' i skal lære at klare jer selv
Og jeg knurrer jer, fordi at jeg vil ha' i skal vide at jeg er der
Og jeg prøver at tvinge det her ned i et C, så jeg kan skråle det!
[Omkvæd]
[Outro]
Vi godt på jeg ind i en livsform man kunne kalde "institutionaliseret kannibalisme"
Hvor vi gennem monogamiske serie-ægteskaber
Forbruger det ene mennesker efter det andet
Og som vi efter fortæringen kaster bort