Hej du gamle, nu har du gjort dine pligter,
men du brændte jo ud, så gribbene fik dig.
Drømmen om dit otium, drømte du smukt,
der er ingen hjælp at hente, pengene er brugt.
Kan du selv nå dit WC, kan du selv holde det pænt,
kan du stadig se TV, ka' du sgu' selv gør' det rent.
Du si'r du lagde dit liv i at hjælpe industrien,
altid, før og under og efter krigen.
Men det er så længe siden og vi har glemt, hvad du ga'
nu har vi brugt det hele og du får intet tilbag'.
Du får hofter af Boneloc og en taske til tøj,
en billet ud til isen, en hilsen, pøj pøj.
Det er sandt, hvad vi siger, din sidste nat på valsen,
så får du vand, en sten, et reb om halsen
og ta'r du dit liv, fordi at modet det svigter,
ka' du høre at vi råber: "Vi fik dig!"
Alting falmer, forsvinder og forgår,
men det er penge i dag, der bestemmer hvornår.
Nu' du ubrugelig, et simpelt intet, et nul,
du kan ingenting bestille, andet et dit hul
og en fedtsten, af den billigste slags
og vi ser helst, at din bestilling bruges straks.
Og til de ti første, der får låget lukket,
ja de får to procent af arveafgiften trukket.
Så har vi snaget i og taget af dine indkomster,
tro ikke det er grund nok til at vi sender dig blomster.
Tro os det var bedst, det endte lille du,
ellers ville du jo koste os ka**en endnu.
Du var en gammel belastning på vores økonomi,
drømmen om dit otium var ren utopi.
Alting falmer, forsvinder og forgår,
men det er penge i dag, der bestemmer hvornår.