Jeg hilser dig; men et Morads
mig kalder Slægten nu som før,
der søger kappende sin Plads
nu i din Fiendes Dør.
Ja, derfra sprang en Padde plump
jo engang over dine Been?
Det ligner ganske jo en Sump --
nuvel, jeg er da en.
Javel en Sump; men rundt dens Bred
groer sunde bittre Bukkeblad.
Der er Nymfæens Yndlingssted,
den Venusblom i Bad.
Og Hejren gaar der stolt og stor
med spraglet Slange i sit Neb.
Og i den tyste Vildhed boer
en Aand man ei begreb.
Og rundt i høie gyldne Siv
er Alfers Æolsharpe spændt.
Der ender mangt et Qvad sit Liv,
som Død ei har fortjent.
Men siden Skjebnen skjød en Piil
i Colletts gamle Bryst,
Miskjendelse er bleven til
Triumf og Klagen tyst.