En Frue havde tabt sin Ring,
og uden den
er Frue tidt en Ingenting.
Nu forat finde den igjen
hun tændte Lys; men -- Blaf! -- saasnart
ved Lysets Hjælp den Ring var funden
hun blæste ud det i en Fart,
og lagde det paa Kistebunden.
En Muus, meer viis en stor, som just
der laae, da sagde om det Pust:
"Hvor utaknemligt! Opad Dage,
hvor ligt den Kongernes Maneer,
Fortjenesterne at forjage,
naar de ei bruge disse meer!"