Mellem bjerge mellem bjerge ligger lien
Denne flade fornemmelse jeg er født med
Brydes op af dine bjerge
Og lange landskaber af lava lava
Flydende udi 101 med følelsen
Indzoomende samhørighed
Udzenende glødefarve
Glødende famlende efter det ene øjeblik
Hvor ord ikke længere er
Kommer til punktet
Kommer til kort
Hvor vi bare ku skue udover havet sammen
Hvor ord ikke længere er
f*ger er lien
Farer ingensteder bort
For jeg født for at blive her på lien
(Þá mælti hann: „Fögur er hlíðin)
Svo að mér hefir hún
Aldrei jafnfögur sýnst
Bleikir akrar en slegin tún
Fögur er hlíðin
Og mun eg ríða heim
Aftur og fara hvergi
Fögur er hlíðin“