Blodbøg hviler sin pande mod vinden
de blafrer i tomme parker
kirkegårdsgængerne med de levende øjne
I sko der gik tusind og et skridt for langt
det smukke ungdomssløvsind
i fornuftens modvind
Det er fodgængernes år
Og de traver under cellofanhimlen
Frøken tø og ensomheden
pigen og rastløsheden
lykken snører bundene (??)
blodbøgen og to halvdele af evigheden
Himlen synes at hvile sit hoved på hendes spinkle skuldre
og solen nægter at forlade hendes hår
i dette fodgængernes år
Hun standser tiden med et blink
og timer falder fra hendes øjenvippe
hun slår blikket ned
da aftenen trækker i skyggerne og blæsten i de dansende, døende blade
guderne skal vide de er trætte
guderne skal vide at de finder stilheden vidunderligt støjende
Kirkegårdsgængerne med de levende øjne (x2)
Kirkegårsgængerne med de spillevende øjne (x4)