[Vers 1]
Jens, han var manden
Der var bange, for månen
I en by, hvor alle hans døre
Var låst
Ja Jens var frygtløs engang
Han var typen der satte livet I skak
Og respekten
Den hang tykt bag byens gardiner
[Omkvæd]
Han havde det samme mareridt hver eneste nat
Det startede med, han vågnede
Han havde det samme mareridt hver eneste nat
Det startede med, han vågnede
[Vers 2]
Med to beviser for hans gener
Og et pyntetræ til siden
Var Jens rustet op
Til landsbyjazz
Ja Jens var piedestalsporcelæn
En folkehelt I flokdyrs-regi
I månens skær, med døren på klem
Plantede han foden solidt I deja-vu
[Omkvæd X4]