[Intro]
Jeg ved godt, nogengange er det lidt svært at finde ud af hvor jeg gerne vil hen
Og hvad jeg i det hele taget snakker om
Jeg er bare en ivrig opservant
Først og fremmest bare en drømmer
Så velkommen
[Vers 1]
Træd indenfor, behold skoene på, giv det til mig råt
Hæng beskedenheden i garderoben og giv mig noget at sæt pris på
Navnet er Kasper, beskæftigelse: overlevelse
Blev født i 82 og har grinet tvetydigt lige siden
Jeg knuger de udvalgte ord med samme bitterhed som det sidste glas
Før jeg forlader musens palads på 40 procent
Hvor du altid ser mig i, og fanget af emnet
Dedikeret i skriveprocessen som Benny Holst under sange om Jenny
I den samme gamle ramme druknet i dynen
Fordrukken og forsynet med håbet om (shhhh) hokus pokus
Fingerknips, send mig væk, hen, væk fra hjem
Hånd i hånd med drømmen som følgesvend, hvor der plads til en tøsedreng
Jeg en drømmer, og det så langt væk som muligt
Så hurtigt som muligt, du kan være med, gør det muligt trods det umulige
Glem dit fokus, fritfalds foretagende er forslaget
No strings attached, en frelsende dommedag
Så når the streets are turning blue, så lad mig tag dig med
Hvor inventaret drypper af historier, og en af dem kan redde din dag
Lad dit hjerte være din åre, på en ufortjent rejse op af den syndflod
Hvor dit selvhad burde betales med opretshaverens skyld som møntfod
Det din mor, din far, dine helte, dit holdepunkt
Lille barn, du går på glødende kul i deres daglige trummerum
Så lad os tag af sted, du jeg, kridter banen op med himmelstrejf
Lad drømmene lede vejen, det så vigtigt
[Omkvæd]
Hvor vil du hen? Det nærmest en synd ik at vide
Men om ikke andet, så har jeg drømmen ved min side
Som en trofast følgesvend i tide og utide
En co*ktail af fremtid og datid, forsøgt levet i nutiden
X2
[Vers 2]
Hør, verden er ligegyldighed, og brugervenligt vanvid
Hvor folk forventer ærligheden, men er bange for sandheden
Og vi, osteklokker alle sammen rundt i takt med tiden
De lyver for dig, men bare rolig, vi er to side om side
Så når stilheden larmer som kniv og gaffel under aftenkaffen
Er jeg dine hænder over ører, under mor og fars skænderier
Jeg vil være der når du når 10 og se lykken i vinduerne til sjælen
Når larmen stopper, og drømmene får enevælde (slip dig fri)
Periferien venter på dine sagte skridt, få dagligdagen
Lagt til side, når fantasierne er inden for rækkevidde
Og han kiggede på mig, igennem tårer der havde
For mange nederlag på rygraden til hans alder, mistilliden svarede da jeg kaldte
Jeg sagde til ham, der ik noget galt i at drømme det burde
Nærmere være et f*g i din skole, tilhørende lejrtur, lige bag ved solen
Der hvor de græder til de sange de griner af til hverdag
Og henretter ansvar og titler og deler tårer og lærer da, at
Åbne sår heler for en stund, ved anerkendelse af den sårbarhed
Som vi alle bærer i forseglede æsker, åbnet med fløjlshandsker
Så lille barn, du kan og skal ik' stå i gæld bare fordi
De mangler en syndebuk der ik lige er dem selv
Så lad os tag af sted, du jeg, kridter banen op med himmelstrejf
Lad drømmene lede vejen - det så vigtigt
Så lad os tag af sted, du jeg, kridter banen op med himmelstrejf
Lad drømmene lede vejen - det så vigtigt
[Omkvæd]
Hvor vil du hen? Det nærmest en synd ik at vide
Men om ikke andet, så har jeg drømmen ved min side
Som en trofast følgesvend i tide og utide
En co*ktail af fremtid og datid, forsøgt levet i nutiden
X2