Wendy Fra Windy Bottom
Hun spillede mandolinjern
Så selv de benløse fugle sang af fryd
Hun kunne tænde op i komfuret
Ved hjælp af kun sin indre glød
Hun dækkede det smukkeste bord
Alene og aldeles ved tankens kraft
Men en brugbar stodder på sit kammer
Havde hun li'godt aldrig haft
Chorus:
Hun hed Wendy
Fra Windy Bottom
Hun havde knalderødt hår
Men hun holdt sig på måtten
Hun hed Wendy
Fra Windy Bottom
Hun havde mellembløde lår
Og hun holdt sig på måtten
Hun drømte om eksotiske vinde
Og solmodne frugter i sit skød
Mens sovsen boblede en symfoni
Løb saften fra hendes kød
Hun tænkte: lille spejl på væggen
Hvor kan du sige, at jeg er smuk
Der er stadig ingen stodder på mit kammer
Nu vil jeg kaste mig ud i sanseløs druk
Wendy lod sig forføre
Af en nystartet religion
Hun gav sekten alt hvad hun ejede
Vist tæt på en million
Men så fik hun osse lov at sidde
På skødet af ham der vidste alt
Han kom ofte ind på hendes kammer
Og lærte hende om livets salt