Hold op med at skabe dig siger far til søn Hvad fanden er meningen knægt Jeg var byens bedste bokser inden du blev født Så ta' lige og vis lidt respekt Byens bedste bokser - vor herre bevares Vi er trætte af at høre hvad du var Du ligner et ubagt franskbrød Som du sidder og hænger der Tror du ikke jeg har set de billeder mor gemmer Af dig talt ud i en ring Hvordan du ligger og roder på kanva**en* Mens folk står og griner rundt omkring Det er almindelig kendt blandt folk her i byen At når du endelig vandt var det held Er det rigtigt når mor siger du ikke var i stand Til at binde dine boksehandsker selv? Far læner sig frem og kigger på mor Der strikker og stirrer på sit garn - hvad er det nu for noget går i to og snakker Mens en anden én må ta? sin tørn Du sku hellere fortælle ham hvor håbløs du var Da vi lærte hinanden at kende Når du sku' flå en fisk sku' du først ud og brække dig Se det er hvad hans mor var for én - å gu' når jeg tænker på hvad jeg ku' ha fået Af gode patter og fastere kød Men fanden tog ved mig Jeg fik ondt af det med dig Så jeg tog dig af barmhjertighed Forstår du knægt mor var svag og psykisk Det var noget hun havde fra sin far Hun gik folk på nerverne med sit vræleri De kaldte hende for pylderkaren Mor holder på masken Hendes øjne er blanke Det er jul hun vil helst holde fred Alligevel brænder der en djævel i hende Der må fyre trumfen af - hvad øgenavne angår og knægten og hans skole Og at han ikke er til at drive derhen Så skyldes det måske de har givet ham et navn Og det navn er ?taberens søn? Far mærker hvordan det kribler i næsen Han må ud af den her barak Som en gnu på savannen i hyænernes flok Kan han mærke det er nu han skal væk Udenfor på terra**en er der koldt og det er nat
Og hvid jul og hvad rager det ham Han havde faktisk tænkt sig at holde sig ædru i år Men nu kan det være det samme Han pisser i sneen uden at holde ved Og tænder en smøg imens Og kigger på haven via hækkens silhouet Den her bette verden er hans For dét har man knoklet lige siden man var sytten Men utak er verdens løn Nu har man en knægt der ik' vil i skole Fordi de kalder ham for taberens søn Der tændes lys i et vindue i boligkarreen Mod vest et par gader herfra Tænk at flytte ind i den slags ka**er Det er vel det man har minker til Han bygynder og mindes da han selv voksede op Hvordan der var pyldrerøve nok Hvad med en type som vejmandens erik Der trods alt var det største pjok Han var dum til at regne Han var dum til at skrive I gymnastik var han bedst til at vræle Men han var god til at sladre så nu er han i føtex Hvor hun lurer på om folk de vil stjæle Og hva' med jørgen der ikke måtte bokse for hans mor Fordi hun syntes hans næse var så pæn Men ka' sige jørgen aldrig blev en taber Fordi han aldrig stak snotten frem Han kigger over skulderen ind til de andre For at sikre sig han ikke blir' set Så stepper han og bukker og dukker for hug Som de hug der engang sendte ham ned Jo gu' tabte han da mere end han vandt dengang Men herregud det var ungdomspjat Men en ting er sikkert han gik aldrig baglæns Som alle de andre skvat Knægten er hans og hun er osse o.k I halvmørke er hun stadigvæk køn Om lidt vil han ind - han skal lige ryge færdig Og så vil han lade som ingenting I morgen skal knægten fandenrasme i skole Og taberen går med ham derhen Så knejten ka' se At det faktisk er helt o.k At være ham de kalder taberens søn